De større og større muligheder for at gemme og formidle viden digitalt, har givet bedre muligheder for både videndeling – men også minoritetsdannelse.
Hvorvidt, registreringer giver grundlag for enten videndeling eller minoritetsdannelse, afhænger af hvilken type viden og informationer, der bliver lagret i de centrale registre og informationsdatabaser. Og hvordan den viden og de informationer bliver anvendt.
Videndeling og erfaringsudveksling…
Fokus på lagring og formidling af faglig viden, og erfaringer med løsning af forskellige problemstillinger.
I sundhedssektoren kan det for eksempel være viden om forskellige behandlingsmuligheder og forskellige erfaringer med behandlingsresultater.
Den form for anvendelse af registreringsmulighederne øger mulighederne for at trække på viden og erfaring med flere løsningsmuligheder – i forhold til konkrete og aktuelle problemstillinger.
Personregistrering og minoritetsdannelse…
Fokus på registrering af personer, og hvad der kendetegner mennesker i systemernes forskellige registreringskategorier.
Vi bliver alle sammen registreret i de forskellige systemers registre. Vores helbred, økonomi, sociale status, uddannelse, bopæl – vi bliver skrevet op og ind i systemernes verdener på mange måder.
En positiv anvendelse af personregistreringerne giver mulighed for at målrette og lette en hurtig service ved kontakten mellem borger og systemverden.
En negativ anvendelse af personregistreringerne giver mulighed for at inddele mennesker i forskellige kategorier, hvor der er stor forskel på mulighederne og tilbuddene fra systemernes verdener. Herved opstår der minoritetsdannelse og forskelsbehandling.
Den form for anvendelse af registreringsmulighederne øger mulighederne for enten en god og effektiv service – eller minoritetsdannelse og forskelsbehandling.
Videndeling eller minoritetsdannelse?
Med den teknologi vi i dag kender, er muligheden for at registre og lagre viden meget stor.
Det kræver etik og omtanke at bruge disse muligheder – så anvendelsen bliver centret om enten videndeling eller minoritetsdannelse.
Hvilke former for personregistreringer er nødvendige?
Hvem er personregistreringerne relevante for, og hvem skal have adgang til dem?
Hvor er registrering af faglig viden og erfaringer med løsningsmuligheder – mere relevant end personregistreringer?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar