Demokrati, ekspertvælde, valgkamp – og tro…

Dette valgs helt store tema må vist være tro. Troen på de økonomiske eksperter, modeksperterne, mediemagerne – og politikerne.

Og hvad skal vi så tro?

For det er jo det, det kommer til at handle om, når valgkampe og politikker bliver svært gennemskuelige for mange almindelige vælgere. Hvad og hvem skal vi tro på?

Et spørgsmål om tro…
Det er en hel del nemmere at forholde sig til valgkampen, og det der foregår i den politiske verden, hvis man tænker på det som et trosspørgsmål i et trossamfund.

Det bliver alt sammen pakket godt og grundigt ind i skråsikre slagord, ekspertudsagn, fine skemaer og planer – så det virker meget gennemtænkt.

Men det skal man ikke lade sig narre af.

Der er ikke den store forskel på de politiske fløjes politikker. De er stort set ret enige og ens – på det grundlæggende.

Og der er heller ikke nogen af de politiske fløje, der er i stand til at hæve sig op over niveauet med mærkesagsmarkeringer – og i stedet præstere nogle mere helhedsorienterede politikker.

Hvor demokratisk er det danske demokrati?
Men hvor demokratisk er et demokrati, der bliver mere og mere uigennemskueligt for mange almindelige borgere?

Demokrati handler ikke kun om valghandlinger. Det handler også om muligheden for indsigt i de demokratiske processer.

Den amerikanske forsker Robert A. Dahl, der mener at demokrati i sin rene form er en utopi – har opstillet 5 retningsliner til at måle graden af demokratiet:

1. Effektiv deltagelse - Borgerne skal have tilstrækkelige og lige muligheder for at danne deres mening og fremsætte denne i det offentlige forum, herunder muligheden for at bringe et emne på bane.
2. Lige beslutningsdeltagelse - Hver borger må være forvisset om, at vedkomnes bedømmelse af en sag vil blive anset at være lige så meget værd og veje lige så tungt som enhver anden borgers.
3. Informationstilgængelighed - Borgere må sikres lige muligheder for at skaffe sig indsigt og sikre sig, at en given beslutning vil være den bedst mulige under hensyn til deres egeninteresse.
4. Kontrol af agendaet - Befolkningen må have mulighed for at beslutte hvilke politiske emner, der skal bringes på dagsordenen og ud til beslutning.
5. Medregnethed - Forholdene må være lige for alle borgere i samfundet. Enhver har en sikret "borgerret" til deltagelse i den politiske proces.

Ifølge disse retningslinier er 1 det mest demokratiske – og 5 det mindst demokratiske – her er der i stedet tale om polyarki.

Mit bud er, at det danske niveau for demokrati – ligger helt nede på 4.