En nedre grænse for – UVIDENHED?

Uanset hvad der sker i vores samfund, så er køen efterfølgende altid længst foran den håndvask, hvorover skiltet "UVIDENHED" hænger.

Det har mange gange undret mig, at der ikke findes en nedre grænse for, hvor uvidende mennesker er i stand til at undskylde sig med at være, uden samtidig at "skyde sig selv" ret kraftigt i foden.

…

Et fiktivt eksempel til illustration:

Fartglade Kurt på flasken kører derudad i slalom med høj promille og god fart, da han bliver stoppet af en færdselsbetjent.

Betjenten fortæller fartglade Kurt på flasken, at han jo altså ikke må ligge og køre slalom med høj promille og god fart.

Fartglade Kurt på flasken reagerer ved at takke betjenten: For det vidste fartglade Kurt på flasken slet ingenting om – og hvor var det da rart, at han var så heldig at møde et menneske, der gad fortælle ham det!

Lyver fartglade Kurt på flasken?

Det gør han måske ikke. Han ved det måske reelt slet ikke.

Og der er som sådan ikke noget forkert i, at fartglade Kurt på flasken ikke ved det. Det er ikke kriminelt at være uvidende. Der er jo ingen mennesker, der kan vide alt i verden.

Så det er i og for sig ikke fartglade Kurt på flaskens uvidenhed, der er problemet.

Det er kombinationen af den uvidenhed, og hans fysiske placering som chauffør bag et rat, der kambolerer med hinanden.

Og hvad skal den arme betjent stille op?

Sige: "Det var så lidt – skulle det være en anden gang" – og så ellers håbe på, at det over tid lykkes for fartglade Kurt på flasken, at erfare sig til færdselsreglerne uden at der sker en trafikulykke?

…

Jeg har alle dage haft ufatteligt svært ved at forholde mig til den form for uvidenhedsundskyldende mennesker. De er og forbliver en menneskelig gåde for mig.

Jeg kan blive fuldstændig perpleks. For hvad pokker er der at stille op? Er mennesker uvidende, så er de jo uvidende – og det kan jo ikke lade sig gøre at grave "guld" ud af et tomt hul.

Jeg kan også blive ret nervøs og bekymret – og er ærlig talt ikke helt tryg ved dem. For de virker jo fuldstændig "kontekst-forstyrret". Og der er altid noget "halvfarligt" ved mennesker, der er "kontekst-forstyrret". Det er meget rart, når mennesker som minimum er klar over, hvor på "kloden" de befinder sig.

…

Læs eventuelt indlæggene:

» Når lægen laver fejl, er det patienten, der er hysteriske og "skør"

» Insulinvirkningen er IKKE lægens bord

» Dårlig opførsel – en unødvendig belastning