08 juli 2011

Eliten på stoffer?

Det er ofte en underforstået selvfølgelige, at misbrugsproblemer er noget, der forekommer blandt de socialt dårligst stillede i samfundet. Eliten skal helst ses gennem et glorificeret filter.

En aktuel rapport har skabt fokus på kokain misbrug og dårligt arbejdsmiljø på den Kongelige ballet. Læs: Rapport: Balletten på kokain, Politikere kræver handling i kokainsag, Forsker: Kokainrapport er korrekt. Hvad der er fup og fakta i den aktuelle sag, vil vise sig ved videre undersøgelser.

Men det er ikke første gang undersøgelser viser, at det er en skrøne, at misbrugsproblemer er forbeholdt bestemte socialgrupper. Det foregår i mange miljøer, og forskellige sociale lag.

Det er også en skrøne, at misbrugsproblemer hindrer mennesker i at bestride jobs, have en god indkomst og en god social status. Vi havde for år tilbage tilfældet med Hans Engell, der kørte galt i beruset tilstand. Dengang kom det frem, at det var normalt med et stort indtag af spiritus ved de politiske møder. Per Ørum Jørgensen er endnu et eksempel på en politiker med et alkohol problem.

Spiritus er mere eller mindre accepteret som misbrug blandt eliten. Der har gennem tiderne været en del sager om offentlige udgifter til spiritus ved møder.

Hvor udbredt det er med kokain? Det er ikke noget ukendt blandt studerende. Så spørgsmålet er, hvor mange der fortsætter misbruget efter endt uddannelse.

I forlængelse af kokainsagen på balletten, vil det være relevant at få sat misbrugsproblematikken i socialt perspektiv – og få aflivet nogle af de sociale myter, der knytter sig til opfattelsen af misbrug og misbrugsproblemer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar