Den aktuelle sag om en 21 årig retarderet pige, der har været udsat for et seksuelt overgreb af nogle drenge, fik mig igen til at tænke på grænsen mellem overvågning og beskyttelse. Nu kender jeg ikke de aktuelle grunde til, at den unge pige befandt sig alene på legepladsen. Så mine refleksioner er af generel karakter.
Hvornår er overvågning – og hvornår er det "at holde øje med"? Det dilemma fylder meget indenfor institutionsverdenen. Både når det gælder voksne udviklingshæmmede og demente ældre.
Men netop ovenstående eksempel viser, hvor sårbare og lette ofre nogle mennesker er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar