Hverdagens terrorisme...

Den kollektive forståelse for: At ”alle er ofre” mentaliteten, går nogen gange over gevind. Det er ikke lige så synd for den, der mobber og overfalder andre, som for den der bliver mobbet og overfaldet.

Der går kollektivt terapi i den, når vi skal takle: Mobning, rehabilitering af voldelige elementer, stressede mennesker med en kort lunte, og koleriske anfald af forsmået opmærksomhed. Vi har antimobningskampagner, rehabiliteringsprojekter hvor offer og gerningsmand kan møde hinanden – og der er et væld af kurser, der tilbyder teknikker til takling af mennesker med utilpasset opførsel.

Med den mentalitet fratager vi mennesker ansvaret for dem selv og deres egen opførsel – og pålægger omgivelserne en ”hensynsbetændelse”, og et overforstående ansvar for at yde adfærdsudviklende pædagogisk støtte til utilpassede elementer.

For nogle år siden deltog jeg ved et introduktionsmøde til Røde Kors’ offerrådgivning. Oplægsholderen fortalte, at det undrede hende – at de fleste, der blev udsat for vold, reagerede med en helt utrolig stor skyldfølelse. Den tænkte jeg lidt over. Jeg nåede frem til – at det faktisk var ret logisk. For vi stiller store krav om forståelse til ofre for vold. Krav om forståelse for gerningsmændene (M/K).

Det sundeste for den, der bliver mobbet, overfaldet – og terroriseret af egocentrikere i hverdagen – er at blive vred. Blive vred over det der foregår. Blive vred på dem der praktisere den utilpassede og belastende opførsel. En menneskelig sund vrede. Men den vrede er også blevet en forbudt vrede. En ”hysterisk” vrede. En vrede der kan blive stemplet som primitiv, utjekket og ”uintelligent”.

Den forstående og konfliktsky kollektivisering af problemerne med utilpasset adfærd, er ved at udarte sig til en art hverdagens terrorisme – hvor det ikke er politisk korrekt at sige fra, tage afstand – og stille krav…

Mennesker der praktiserer mobning og vold – og har en egocentrisk opførsel, ved da godt, at det er galt, det de gør. Hvis de har glemt det, så kræver det ikke en kollektiv dybdepsykologisk forstående proces at repetere det. Det er forkert, det de gør – så stop det! Længere er den ikke…

Hvad galt er der i at kalde en spade for en spade, og forlange af mennesker med en utilpasset opførsel at de ”klapper sig sammen” – og opfører sig, så de er til at holde ud?

| Offer Rådgivningen |