Den laveste fællesnævner styrer samfundet...

”Problembørnene” er bestemmende for lovgivnings- og overvågningskulturen – og de ærlige og civiliserede lider under den.

Det danske bureaukrati er ekstremt omfattende indenfor mange områder. Og meget af den detaljerede kontrol og regelstyring vi kender fra hverdagspraksis, er lavet for at hindre misbrug og snyd.

Det gælder blandt andet fødevarekontrollen, hjemmeplejen, lov for ledige – og skatteområdet. Hver gang der bliver opdaget nye huller i ”systemet” - kommer der flere paragraffer og skemaer til. Men det koster samfundet dyrt at administrere det omfattende regelsæt, der præger systemverden – og det er en tidsrøver. Der bliver brugt flere og flere løntimer på administration.

Hjælper det så?

Nej. Det viste eksemplet fra hjemmeplejen, med systematisk snyd med tidsregistreringen. Det har mange eksempler på dårlig fødevarehygiejne fra blandt andet detailhandlen også vist. Og der popper hele tiden nye sager op, der viser huller i skattelovgivningen. Så den omfattende kontrol og regelstyring hindrer ikke misbrug og snyd. Der vil altid være huller – som de der vil misbruge og snyde, kan misbruge.

Hvem har glæde af en kompliceret bureaukratisk kontrol og regelstyring? Det har de faglige eksperter, der udvikler og overvåger anvendelsen af regelsættene – og de der systematisk går efter at finde måder at omgås regelsættene på. Jo mere kompliceret – jo flere muligheder er der for ”smuthuller”.

Hvem bliver ramt af det? Det gør de mange ansatte, der bruger tid på en voksende administration af deres arbejde. Og de mange ærlige og lovlydige borgere, der skal sætte sig ind i flere og flere regler og skemaer – hver gang de skal ”spille sammen” med systemverden.

En enkel og gennemsigtig regelstyring – er den, der giver størst retfærdighed og lethed for de mange ærlige og lovlydige borgere.

Hvorfor skal jagten på den laveste fællesnævner styre den måde, vi indretter vores samfund på?