24 juni 2010

Rom - 09

Jeg var i Rom sidste sommer i august.

Det var en dejlig oplevelse. Det sydlandske klima var noget nyt for mig. Det var første gang jeg havde været så langt mod syd.


Temperaturen og luftfugtigheden var en sjov blanding. For varme er noget andet med så høj luftfugtighed. Det var underligt at ens tøj var mere eller mindre permanent klamt af fugt. Det føltes ikke specielt ubehageligt – for en kortere periode – men det kunne sikkert give mig "svip" over længere tid. Eller også vænner man sig til det?

Mange romere gik i lange bukser og bluser med lange ærmer. Det virkede helt forkert i den varme. Men de har åbenbart vænnet sig til det.

Rom er en meget grøn – og flad by. Bortset fra de historiske områder med Colosseum – er der ikke særlig meget høj bebyggelse i Rom.


På Palatinerhøjen var lyden af cikader meget tydelig – og var med til at give stemning i de gamle ruiner.


En del lokale romere gav den med gamle romerske dragter til ære for turisterne (og drikkepengene for at lade sig fotografere).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar