Det er ikke det, at vi som mennesker skal præstere et eller andet. For der er jo nogle ting, der skal laves – men sådan har det jo altid været. Og det er heller ikke det, der præger præstationssamfundet og præstationsmennesket.
Det er sammenhængen mellem præstation og identitet – at der bliver sat lighedstegn mellem præstation og identitet.
Du er din præstation.
Når mennesker på den måde kommer under identitetspres – så kommer mennesker i defensiven.
Så handler det ikke længere "kun" om at diskutere emner og problemstillinger – og præstere opgaver og opgaveløsninger – så kommer det til at handle om at forsvare sin identitet – på et mere grundlæggende plan. Hvis du fejler – så er du et dårligt menneske.
Det blokerer for utroligt meget.
Det er svært at få gode og seriøse diskussioner om problemstillinger og en eventuel løsning af dem – uden at det kammer over i nogle defensive kampe – der bliver meget mere personlige, end de reelt burde være.
Så får vi det her defensive samfund, hvor alt og alle er i forsvarsposition. Hvor det mere handler om at beskytte sig selv – mod at blive udpeget som det dårlige menneske, der er skyld i, at der er ting, der ikke fungerer – end det handler om at få ændret på de ting, der ikke fungerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar