Jeg havde en oplevelse af at overvære en teaterforestilling, hvor jeg havde læst manuskriptet i forvejen – og kunne følge med i, om de nu huskede alle replikkerne. Der er et eller andet forudsigeligt over den politiske spin-iscenesatte markedsføring. Der er nogle ting de skal sige og have med – for at "gøre det godt".
En af dem, er det jeg kalder virkelighedsinteressen. De skal helst vise, at de kender den "virkelige" verden.
Og den kom da også med.
Det kan næsten blive et politisk spændingsmoment – hvad er "virkelighedshistorien"?
Den "naturlige" virkelighedsinteresse…
Lars klarede sig helt klart bedre end Helle.
Helles historie var næsten forudsigelig – og lidt "halvkedelig". Hun havde været på besøg på en maskinfabrik, i bedste socialdemokratisk stil – for lige at slå et slag for den socialdemokratiske arbejderinteresse. Men forudsigelige eller ej – så havde hun den nødvendige virkelighedsinteresserede historie, som enhver politiker er nødt til at have – for at vise "øjenhøjde" med folket.
Lars derimod – udviste en kreativ overraskelse. Han havde været til ramadanmiddag hos en muslimsk familie – og hørt om deres syn på integration og integrationsproblemer. Det var et godt indspark til profilering af den menneskelig tolerante Lars, der går ind for religionsfrihed med stor lydhørhed og interesse for integrationsproblemerne, set med de "tilkomnes" øjne.
Både Lars og Helle klarede deres virkelighedsinteresserede historier – uden at begå en Villy.
- (Villy Søvndals plejehjemsforvirring ved sidste valgs valgkamp – hvor han ikke havde helt styr på hvor mange plejehjem, han havde besøgt. Det gav lidt skår i virkelighedsinteressen. For hvor interesseret kan man være, hvis ikke man kan huske det, man er så brændende interesseret i?)
Så der kom de godt igennem – begge to.
Det er så selvfølgelig meningen, at vi som vælgere skal tro – at vi har nogle politiske kandidater, der har stor interesse for og god føling med folket og folkets problemer – for ikke at komme til at virke for virkelighedsfjerne.
Og gør vi så det? Ja – jeg gør ikke. Jeg opfatter det som ren stemmefiskeri og strategi. En del af cirkuset.
Politisk nostalgi…
Efter udsendelsen – blev jeg ramt af politisk nostalgi.
Kom til at tænke Gert Pedersen, Knud Jespersen, Uffe Ellemann, Kresten Poulsgaard – og flere andre af de gamle politiske personligheder.
Tiden før spin, medietræning og –strategi – blev en del af den politiske verden.
De var ikke så blankpolerede – politikerne. Sproget kunne både være ligefremt, politisk ukorrekt, tumpet, pinligt – og underholdende.
MEN – du var aldrig i tvivl om, hvad de mente – og stod for.
Det paradoksale ved alt det politisk raffinerede mediecirkus er, at de politiske meninger og ståsteder er blevet mere og mere utydelig.
Det meningsløse valg…
Jeg har døbt valget på torsdag – for det meningsløse valg.
Fordi jeg savner nogle tydelige meningsmarkeringer – og synlige ståsteder – hos de politiske kandidater.
Selvfølgelig er der forskel på holdningen til de aktuelle mærkesager, der bliver markeret på. Og derfra kan vi så hver især vælge efter det, vi finder bedst – af det.
Men hvad så om 1 år, 2 år og 3 år?
Med en global økonomisk kriseperiode – så kan der jo ske meget, der kan komme til at påvirke Danmark og levevilkårene i Danmark – i løbet af de næste 4 år.
Uden tydelige meningsmarkeringer og tydelige ståsteder hos de politiske kandidater – så er jeg ikke særlig sikker på, hvordan de vil prioritere og takle de uforudsigelige vilkår og problemer – der kommer. De virker så desperat fikseret på at få en pind i det eftertragtede Ting – at alt virker til at være til fals.
Det gør det her valg – til en blanding af noget underligt meningsløst – og svært…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar