DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

DE TIDSLØSE OG KONTEKSTFRIE LÆREVEJE

For at kunne etablere et særskilt religiøst og åndeligt sprog, der er adskilt fra tilknytningen til den sociale og fysiske dimension, skal religionerne og de åndelige paradigmer beskrives som læreveje.

Det er kun som læreveje, det kan lade sig gøre at beskrive noget som en overordnet fælles abstraktion, som der kan relateres til fra flere sider – på tværs af tid og sted.

Eksempel 1: Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Der findes flere forskellige tolkninger og opfattelser af både karma og reinkarnation. Men ligesom andre religiøse forestillingsverdner, så handler det om at udvikle / rense "sjælen" til et højere "stadie", hvor den så "frigøres" fra livet på jorden. I læren om reinkarnation og den karmiske lærevej sker denne renselse gennem flere livsforløb.

» Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej

Eksempel 2: Den astrologiske lærevej

Det astrologiske fødselshoroskop beskriver en livscyklus og en personlig udviklingsvej.

Alt efter hvordan horoskopet er aspekteret, så udfordres de forskellige livsområder og -perioder til at drage forskellige lærer livet igennem.

Horoskopet har også et "frigivende" punkt (Lykkepunktet). Forstået på den måde, at det samlede personlige potentiale kommer mest konstruktivt til udtryk ved valg af aktiviteter indenfor det emneområde, der er indikeret ved lykkepunktet.

Astrologien er måske mest af alt en lærevej, der handler om at vælge sig selv og lære at bruge sine personlige ressourcer på en konstruktiv måde, så de arbejder med én – i stedet for imod én.

» Den astrologiske lærevej

Eksempel 3: Den kristne lærevej

Kristendommen er en udligningsreligion, hvor læren består i at udligne sociale hierarkier mellem mennesker på tværs af forskellighederne.

Så det er menneskesynet, der er centralt.

Et menneskesyn, der er repræsenteret ved Jesus – og som er beskrevet ved lignelser og beretninger hans liv og færden.

Selve læren består i at tolke og omsætte de menneskelige værdier, der er beskrevet i bibelen om Jesus og hans handlinger – så det får aktualitet og kan omsættes til en nutidig social hverdagsetik.

» Den kristne lærevej

Eksempel 4: Lærervejene indenfor New Age

New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for "tilbedelse".

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

» Lærervejene indenfor New Age

Eksempel 5: Folkekirkens form og indhold?
Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

• Den åndelige sfære
  • Tro: Den kristne lærevej
• Den sociale sfære
  • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
• Den fysiske sfære
  • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår

Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Folkekirkens form og indhold?

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE "LANDKORT"

Det visionære perspektiv, der på sigt ville kunne skabe individuel trosfrihed på tværs af kulturerne, er at få beskrevet alt det, vi i dag kender som religion og åndelige paradigmer – som læreveje, der kan indgå i et fælles religiøst og åndeligt "landkort".

Læreveje som den enkelte kan vælge til og fra, alt efter hvilke læreveje det giver perspektiv og mening – for den enkelte at forholde sig selv og sit eget liv til.

Men der er nogle "knaster" inden denne vision er inden for rækkevidde.

Det kræver et opgør med illusionen om, at der kan eksistere mere end en overordnet universel åndelig dimension, for at lærevejene kan beskrives som forskellige måder at "spejle" den samme overordnede dimension.

» En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

» Universel tro?

» Den tværreligiøse "formel"

» Religion & Tro

» TROSVINKLER

» Paradigmeskift på tværs af kulturen

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk

Sygdomsopfattelse, menneskesyn og behandlingsmuligheder…Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk…
Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der officielt kaldes kronisk. Det er den ikke. Der er nogen, der bliver helbredt med den medicin, der er udviklet til at nedbringe hastigheden på stofskiftet.

Hvis der er nogen, der bliver helbredt indenfor et sygdomsområde, så kan sygdommen ikke være kronisk. Så er der snarer tale om, at man ikke er dygtige nok til at bruge behandlingsmuligheden til en reel helbredelse.

Hvis ikke reel helbredelse er målet for behandlingen, så er det mere held end forstand, der gør, at der er nogen, der bliver helbredt. Og hvor mange, der kunne helbredes ved en anden form for opfølgning i behandlingsforløbet, er der ingen, der ved. Der er ingen, der kan vide noget om det, der ikke er blevet forsøgt.

» Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte er ikke kronisk



» KOMPETENCE CV

» Komplekse udredninger

» Dialog & Opgave

Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab

Sygdomsopfattelse, menneskesyn og behandlingsmuligheder…Sygdomsopfattelsen dikterer, hvilke behandlingsmuligheder der er til rådighed, og hvordan behandlingsmulighederne bliver brugt.

Over tid kan der opstå en vanebetinget kategorisering af sygdomme, hvor sygdomme bliver identificeret med bestemte behandlingsformer og statistiske helbredsrater.

Så bliver behandlingsformerne det centrale, og erstatter det biologiske fokus på, hvad sygdommene handler om.

Det biologiske fokus er centralt til vurderingen af den individuelle behandling.

Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab…Mange mennesker lider af den misforståede opfattelse, at diabetes 2 skal reguleres med et vægttab.

Det er ikke korrekt.

Mennesker med diabetes 2 kan fra den ene dag til den anden opnå en god regulering af blodsukret – uden vægttab.

Det er kulhydratindholdet i kosten, der styrer blodsukkerniveauet – ikke vægten.

» Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2 uden vægttab



» KOMPETENCE CV

» Komplekse udredninger

» Dialog & Opgave

Ulovlige forsøg skaber problemer for mennesker med diabetes 1…

I det danske sundhedsvæsen er der nogle grundsten. Den ene er, at alt den behandling patienterne bliver tilbudt, skal være naturvidenskabeligt funderet. En anden grundsten er, at man ikke må lave forsøg på mennesker.

For at en behandling kan kaldes naturvidenskabelig, skal til passe til den naturvidenskabelige sygdomsforståelse. Det vil sige, den sygdomsforståelse der har afsæt i biologien, anatomien og fysiologien. 

Ser vi på diabetes 1, så er den naturvidenskabelige sygdomsforståelse, at mennesker ikke længere producerer insulin. Det er det, det handler om. Man ved også at insulin styrer kroppens optagelse af næringsstoffer. Man ved også at den del af kosten, der påvirker kroppens blodsukkerværdier, er den kulhydratholdige. Og at det er kulhydratmængden i kosten, der skal passe sammen med insulinmængden, for at stabilisere blodsukkerværdierne.

Det, man også ved om diabetes 1, er, at den hverken er livsstilbetinget eller udpræget arvelig. Det generes af en eller anden ubekendt ydre miljøfaktor, der provokerer immunsystemet, så det begynder at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, som nedbrydes. Og så stopper insulinproduktionen.

Det var den naturvidenskabelige sygdomsforståelse. Så ser vi på den naturvidenskabelige behandling.

Den naturvidenskabelige behandling består af insulin og en beregning af hvor mange gram kulhydrat i kosten, der passer til insulinmængden. Og som hjælpemiddel har man blodsukkermålinger. Denne naturvidenskabelige sygdomsforståelse og behandling har man kendt og haft mulighed for mindst siden 1989, hvor jeg kom med "på vognen". For jeg har hele tiden levet med den meget praktisk enkle og letforståelige naturvidenskabelig behandling.

Men indenfor det diabetiske behandlingsområde tilbyder man ikke automatisk patienterne den naturvidenskabelig behandling, men i stedet en forsøgsbehandling der er baseret på psykisk selvkontrol af adfærd, følelser og mad. En yderst sundhedsskadelig og funktionelt invaliderende forsøgsbehandling, som i løbet af årerne har givet anledning til, at mange mennesker med diabetes 1 er blevet førtidspensioneret, tidlige invaliditet på grund af følgesygdomme og et stadig stigende antal unge mennesker, der bliver så psykisk påvirkede, at de udvikler spiseforstyrrelser.

Så man vender tingene på hovedet og tilbyder en sundhedsskadelig forsøgebehandling som det ordinære tilbud, og det naturvidenskabelige behandlingstilbud er et, man som patient selv skal finde frem til og lære sig op i. Og du skal kæmpe for at blive fritaget for forsøgsbehandlingen. Og det er det modsatte af, hvad der ellers er gældende lov indenfor det danske sundhedsvæsen.

Det giver det problem, at selvom du lærer dig selv op i den noget sundere og mere praktisk enkle naturvidenskabelige behandling, så bliver du i den diabetiske behandlerverden betragtet som "outsideren", der lever med en eller anden form for alternativ behandling. Så i alt kontakt med sundhedsvæsnet bliver du betragtet som alternativ, en der har en uforståelig behandling – og kommer under pres til at indgå i de sundhedsskadelige forsøgsbehandlinger, for at kunne få lægehjælp til anden form for sygdom. Så det kan let blive utrolig belastende, at frasige sig den sundhedsskadelige forsøgsbehandling.

I starten tog jeg det ikke så tungt. Jeg havde en forventning om, at tiden nok skulle få bugt med det problem. For mennesker gad da ikke blive ved med at finde sig i, at få påduttet en praktisk invaliderende behandling, der gjorde det fuldkommen umuligt at leve et nogenlunde normalt aktivt liv. Men der blev jeg slemt skuffet. For forsøgsbehandling forsætter, og på nogle punkter bliver det mere og mere absurd og ekstremt. Og pludselig var jeg patienten uden behandling. Mirakelmennesket med det gode helbred, der havde en særlig evne til at gå på vandet? Så blev det for sindssygt for mig.

På det tidspunkt var jeg ved at brænde helt sammen med stress og overbelastning. Jeg var nødt til at få mig selv helt fri af alt, og skrive mig gennem alt det jeg havde oplevet for at genvinde langtidshukommelsen. Og se hvad der var hoved og hale i det alt sammen. Og det, jeg når frem til på det diabetiske behandlingsområde, er, at man i tiden op til nu har kørt ulovlige forsøg på mennesker, vel vidende at det var forsøg. Og man har gjort det ved at bilde mennesker ind, at den psykisk selvkontrollerende forsøgsbehandling var den ordinære naturvidenskabelige behandling. Man har kort sagt løjet.

De diabetikere der i perioden fra 1989 (det er det jeg ved) og frem til nu, der ikke som udgangspunkt har fået tilbudt den praktisk enkle naturvidenskabelige behandling, der består i at lære at tælle kulhydrater i sammenhæng med insulindoseringen, har været udsat for ulovlige forsøg. Hvor omfattende disse ulovlige forsøg med diabetes 1 er, er svært at sige. Men på Hvidovre og Bispebjerg hospitaler, er det først i 2010 – 11, man begynder at vil forsøgsforske sig til at introducere den naturvidenskabelige behandling. Så alle, der har gået til behandling disse to steder, har indtil da været udsat for ulovlige forsøg.

Som patient står du meget svagt, når man fra sundhedsvæsnets side gør et forsøg til ordinær behandling, og påberåber sig naturvidenskabelig dækning for det. Men der er ikke så meget at rafle om. Det, der er foregået mange steder på diabetesområdet op til i dag, er forsøg med mennesker. Og det er ulovligt.

Man kan ikke i et sundhedsvæsen, der er baseret på en naturvidenskabelig sygdomsopfattelse og dertilhørende behandling påberåbe sig uvidenhed om, hvad der er naturvidenskabeligt, og hvad der er forsøg.

Og det er ikke patienterne, der skal dokumentere, hvorvidt der er naturvidenskabelig dækning for sundhedsvæsnets behandlingstilbud. Det er sundhedsvæsenet, der skal sikre det.

Som patient bør man kunne føle sig nogenlunde sikker på, at den behandling, man får tilbudt i det danske sundhedsvæsen, er der saglig og seriøs naturvidenskabelig dækning for. Ellers bliver der åbnet op for en ladeport af alt muligt plat og sjusk med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for patienterne. Sådan som det desværre er tilfældet indenfor det diabetiske behandlingsområde.

Det er mig en gåde, hvordan det har kunnet få lov til at foregå…

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser…

» Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…

Det personlige, faglige – og professionelle…

Kan det overhovedet lade sig gøre at adskille og skelne mellem det personlige, det faglige – og det professionelle? Er vi ikke altid personlige i vores tilgang og håndtering af de problemstillinger, vi møder på?

Vi har selvfølgelig altid vores person med os – i alt det, vi møder på. Vi har også altid vores personlighed med os: Vores evner, vores følelser, sanseregister, vores måde at tænke og reflektere, vores erfaringer og baggrundsviden. Så det, vi kan sige om det personlige, er, at det er vores evner og erfaringer – menneskelig set. Og det har vi altid med os. På den måde er vi altid personlige, og kan ikke bare smide det væk…

Det faglige er den faglige viden og de faglige erfaringer, der er knyttet til et givet fagligt område. Men der er nødvendigvis ikke nogen sammenhæng mellem det faglige og det professionelle. Mennesker kan godt have en stor faglig viden – uden at være professionelle indenfor det samme faglige felt. Nogen kan måske også somme tider have en større faglig viden, end de der er professionelle indenfor det samme faglige felt…

Det professionelle element knytter sig til et bestemt regelsæt af procedurer. Så en professionel håndtering af en problemstilling følger nogle bestemte fastlagte procedurer for, hvordan problemstillingen skal takles. Der ligger ligesom en garanti for, hvad der kommer til at foregå. En form for forudsigelighed…

Er den professionelle løsning altid et kvalitetsstempel?
Hvorvidt den professionelle løsning er en garant for kvalitet, afhænger af i hvilken udstrækning, det regelsæt for procedurer, der knytter sig til den professionelle faglige praksis, er godt eller skidt.

For ligeså vel som det giver en garanti for, at det der kommer til at foregå, er det, der er integreret i procedurerne. Så ligger der også en afgrænsning fra alt det, der ikke er integreret i procedurerne.

Hvis ikke den løbende udvikling af ny faglig viden bliver løbende integreret i de professionelle procedurer, så får vi en professionel faglig praksis, der ikke praktiserer de bedste faglige løsninger.

Der knytter sig også et fleksibilitetsproblem til de professionelle procedurer, som blandt andet giver problemer indenfor mange af de arbejdsområder, der handler om mennesker. Hvis de professionelle "problemløsninger" læner sig alt for meget op ad "standarder" – så sker der en afgrænsning fra alt det situationsbetingede og uforudsigelige, som med "kvalitetssikringsøjne" er et tilbageslag for kvaliteten.

Så nogen gange giver de professionelle procedurer et dilemma. Vil vi have det sikre og forudsigelige – med den begrænsning, at det ikke kan håndtere det situationsbetingede og uforudsigelige?

Den største "trussel" mod kvalitet – er ikke begrænsninger på hverken det personlige eller faglige plan – men for snævre, ufleksible og utidssvarende procedurer for den professionelle faglige praksis…

…

» Fag, professioner – og professionalisme…

…

» Handleplaner og pædagogik…

» Kontraktstyring og borgerdannelse…

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management…

» Fra tilskuer til deltager – Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede…

» HELE mennesker har "farver" – og skal "forstås" i 3 dimensioner…

…

Repræsenterer menneskerettighederne et universelt menneskesyn?

Jeg har i et tidligere indlæg: » Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?, været inde på menneskerettighederne, som en repræsentant for universelle grundværdier. Men her var mit fokus rettet mod de organisatoriske og kulturelle faktorer. Og i et andet indlæg: » Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…, har jeg haft fokus på de fælles kerneværdier og orienteringer – der kunne repræsentere noget universelt.

Inspireret af indlægget: » Er menneskerettighederne guddommelige?, af Ricardt Riis, vil jeg i stedet prøve at rette fokus mod de almenmenneskelige faktorer.

Så i stedet for at fokusere på det fælles i organisationsformer og kulturværdier, som bærer af noget universelt – i stedet fokusere på individet som en medfødt bærer af noget alment universelt. Et eller andet sted er det også et noget mere logisk udgangspunkt for definitionen af de universelle elementer, da organisationsformer og kulturværdier er menneskeskabte, og et indirekte spejl af menneskelige værdier.

Og det gennemgående på tværs af forskellige kulturer vil logisk set være de menneskelige grundværdier, og dermed vil universalitet være centreret omkring menneskesynet og definitionen på: Hvad er mennesket for en størrelse.

Til eksempel: Ytringsfriheden: Her er definitionen: At mennesket er et sprogligt væsen, med behov for at udtrykke sig.

En anden faktor, som også er vigtig ved definitionen af det universelle, er, hvorvidt mennesket er dynamisk, med en medfødt latent evne til at "bevæge sig". Den faktor er afgørende, når det gælder sociale og medmenneskelige problemstillinger. For meget forandringsarbejde er baseret på, hvorvidt mennesket har en dynamisk evne til at bevæge sig eller ej.

I det her perspektiv er universalitet et spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer en form for medfødt menneskelig "naturlov", der er indbygget i os som mennesker…

…

 

 

…

» Er menneskerettighederne guddommelige?, af Ricardt Riis

» Personlig omstillingsevne (definition af menneskelige "grundfaktorer")

» Den universelle kerneværdi, der definere det gode…

» Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en kulturel sammenhængskraft?

…

Kan psykisk sygdom forebygges og måske helbredes?

Ung mand bliver kureret for skizofreni efter at have deltaget i samtalegruppe for stemmehører, kan man læse i en artikel i » Socialpædagogen.

Det giver jo et noget anderledes perspektiv på psyken og psykisk sygdom – specielt når vi vender blikket mod det generelle samfund, hvor flere og flere får alvorlige problemer med psyken i vores overstressede samfund.

Men det interessante ved den unge mands helbredelse er også, at det foregår gennem samtaleterapi.

At åbenhed gennem samtaler har en god forebyggende og helbredende effekt på den psykisk sundhed, har man nu alle dage vidst. Men det er også et langt stykke hen ad vejen, noget der er blevet mere og mere nedprioritet til fordel for den noget billigere og hurtigere løsning med medicin. Spørgsmålet er også, om den samtaleterapi, der foregår med en professionel behandler, altid er den bedste? Nogle af de samtaleterapiformer, der har stor succes, og har vundet mere og mere indpas generelt set, er gruppebaserede sociale netværker.

Skal man på sigt forebygge og helbrede psykisk ustabilitet / sygdom, så kræver det nok et generelt opgør med den traditionelle stationære tankegang, når det gælder psyken og psykiatriske diagnoser.

For et par år siden læste jeg om problemet med de flere og flere børn, der får psykiatriske diagnoser. Der var en læge, der udtale sig bekymrende over, at diagnoserne blev "hængende". For som han så det, så var diagnoserne et godt redskab til at sætte ord på, hvilken form for hjælp og opbakning, de børn havde brug for. Men hvis det skulle være konstruktivt, så krævede det, at diagnoserne blev brugt dynamisk – som noget, børnene kunne udvikle sig væk fra igen. Men lige så snart der er tale om psykisk diagnoser, så har de det med at blive betragtet som stationære og permanente, i stedet for et periodevist "arbejdsredskab".

Nogen gange kan det undre, hvordan vi som samfund kan bevare så stor et tabu overfor psyken og psykiske problemer. Specielt når vi tænker på, at det faktisk bliver mere og mere normalt, at mennesker har nogle perioder, hvor de har det psykisk dårligt. Og netop tabuet er den allerstørste hindring for at forebygge psykisk ustabilitet og problemer. Der er noget skræmmende selvforstærkende ved den tendens, der foregår i vores samfund.

Hvorvidt psykisk sygdom og ustabilitet kan forebygges og måske helbredes, afhænger i høj grad af hvilken samfundsnormal, mennesker skal helbredes til at passe til? Og i et samfund hvor mange af dem (os), der kommer til at opleve, hvordan det er at brænde sammen med overbelastning og stress, er mennesker, der ellers normalt er mentalt "stærke" og vant til at have mange bolde i luften – så bliver den samfundsnormal svære og svære at leve op til. For flere og flere mennesker.

Det retning man bør gå – set med forebyggende og helbredende øjne – er åbenhed og accept af, at vi som mennesker også har en psyke. Nogen gange kan vi få for meget – på en gang. Så bliver vi nødt til at have "en pause", for lige at "trække vejret" – og "læsse lidt af". Jeg kommer også til at tænke på noget, jeg engang hørte omkring nogle nødhjælpsarbejdere. De blev spurgt, hvordan de bar sig ad med at holde til at se så meget menneskelig lidelse og elendighed. Om de blev immune overfor det? Det gjorde de ikke. Men de var gode til løbende at tale med hinanden, om det de oplevede – og hvordan de havde det med det. Så de bearbejdede hele tiden løbende indtrykkene med hinanden – gennem samtaler.

Psyken og psykisk sundhed handler ikke om at være usårlig, perfekt og sej. Tværtimod. Det handler om at hvile i sig selv i en accept af og åbenhed om, at det lige netop er det, man ikke er: Usårlig, perfekt og sej…

Og den helbredende og forebyggende "mirakelkur" – når det gælder psyken og psykisk sygdom? Ja – tag lidt ved lære af den unge mand, der er blevet helbredt for sin skizofreni og de nødhjælpsarbejdere, der ser og oplever meget i det, de kommer i kontakt med. De har noget vigtigt og lærerigt at fortælle – om psykisk sundhed og trivsel…

…

» Antallet af alvorligt stressede stiger…

» Flere får hjerneskader som følge af stress og depression…

» Psyken og psykisk sygdom…

…

 

 

» Livs-KUNST & Trivsel

 

…