Ung mand bliver kureret for skizofreni efter at have deltaget i samtalegruppe for stemmehører, kan man læse i en artikel i » Socialpædagogen.
Det giver jo et noget anderledes perspektiv på psyken og psykisk sygdom – specielt når vi vender blikket mod det generelle samfund, hvor flere og flere får alvorlige problemer med psyken i vores overstressede samfund.
Men det interessante ved den unge mands helbredelse er også, at det foregår gennem samtaleterapi.
At åbenhed gennem samtaler har en god forebyggende og helbredende effekt på den psykisk sundhed, har man nu alle dage vidst. Men det er også et langt stykke hen ad vejen, noget der er blevet mere og mere nedprioritet til fordel for den noget billigere og hurtigere løsning med medicin. Spørgsmålet er også, om den samtaleterapi, der foregår med en professionel behandler, altid er den bedste? Nogle af de samtaleterapiformer, der har stor succes, og har vundet mere og mere indpas generelt set, er gruppebaserede sociale netværker.
Skal man på sigt forebygge og helbrede psykisk ustabilitet / sygdom, så kræver det nok et generelt opgør med den traditionelle stationære tankegang, når det gælder psyken og psykiatriske diagnoser.
For et par år siden læste jeg om problemet med de flere og flere børn, der får psykiatriske diagnoser. Der var en læge, der udtale sig bekymrende over, at diagnoserne blev "hængende". For som han så det, så var diagnoserne et godt redskab til at sætte ord på, hvilken form for hjælp og opbakning, de børn havde brug for. Men hvis det skulle være konstruktivt, så krævede det, at diagnoserne blev brugt dynamisk – som noget, børnene kunne udvikle sig væk fra igen. Men lige så snart der er tale om psykisk diagnoser, så har de det med at blive betragtet som stationære og permanente, i stedet for et periodevist "arbejdsredskab".
Nogen gange kan det undre, hvordan vi som samfund kan bevare så stor et tabu overfor psyken og psykiske problemer. Specielt når vi tænker på, at det faktisk bliver mere og mere normalt, at mennesker har nogle perioder, hvor de har det psykisk dårligt. Og netop tabuet er den allerstørste hindring for at forebygge psykisk ustabilitet og problemer. Der er noget skræmmende selvforstærkende ved den tendens, der foregår i vores samfund.
Hvorvidt psykisk sygdom og ustabilitet kan forebygges og måske helbredes, afhænger i høj grad af hvilken samfundsnormal, mennesker skal helbredes til at passe til? Og i et samfund hvor mange af dem (os), der kommer til at opleve, hvordan det er at brænde sammen med overbelastning og stress, er mennesker, der ellers normalt er mentalt "stærke" og vant til at have mange bolde i luften – så bliver den samfundsnormal svære og svære at leve op til. For flere og flere mennesker.
Det retning man bør gå – set med forebyggende og helbredende øjne – er åbenhed og accept af, at vi som mennesker også har en psyke. Nogen gange kan vi få for meget – på en gang. Så bliver vi nødt til at have "en pause", for lige at "trække vejret" – og "læsse lidt af". Jeg kommer også til at tænke på noget, jeg engang hørte omkring nogle nødhjælpsarbejdere. De blev spurgt, hvordan de bar sig ad med at holde til at se så meget menneskelig lidelse og elendighed. Om de blev immune overfor det? Det gjorde de ikke. Men de var gode til løbende at tale med hinanden, om det de oplevede – og hvordan de havde det med det. Så de bearbejdede hele tiden løbende indtrykkene med hinanden – gennem samtaler.
Psyken og psykisk sundhed handler ikke om at være usårlig, perfekt og sej. Tværtimod. Det handler om at hvile i sig selv i en accept af og åbenhed om, at det lige netop er det, man ikke er: Usårlig, perfekt og sej…
Og den helbredende og forebyggende "mirakelkur" – når det gælder psyken og psykisk sygdom? Ja – tag lidt ved lære af den unge mand, der er blevet helbredt for sin skizofreni og de nødhjælpsarbejdere, der ser og oplever meget i det, de kommer i kontakt med. De har noget vigtigt og lærerigt at fortælle – om psykisk sundhed og trivsel…
…
» Antallet af alvorligt stressede stiger…
» Flere får hjerneskader som følge af stress og depression…
» Psyken og psykisk sygdom…
Det giver jo et noget anderledes perspektiv på psyken og psykisk sygdom – specielt når vi vender blikket mod det generelle samfund, hvor flere og flere får alvorlige problemer med psyken i vores overstressede samfund.
Men det interessante ved den unge mands helbredelse er også, at det foregår gennem samtaleterapi.
At åbenhed gennem samtaler har en god forebyggende og helbredende effekt på den psykisk sundhed, har man nu alle dage vidst. Men det er også et langt stykke hen ad vejen, noget der er blevet mere og mere nedprioritet til fordel for den noget billigere og hurtigere løsning med medicin. Spørgsmålet er også, om den samtaleterapi, der foregår med en professionel behandler, altid er den bedste? Nogle af de samtaleterapiformer, der har stor succes, og har vundet mere og mere indpas generelt set, er gruppebaserede sociale netværker.
Skal man på sigt forebygge og helbrede psykisk ustabilitet / sygdom, så kræver det nok et generelt opgør med den traditionelle stationære tankegang, når det gælder psyken og psykiatriske diagnoser.
For et par år siden læste jeg om problemet med de flere og flere børn, der får psykiatriske diagnoser. Der var en læge, der udtale sig bekymrende over, at diagnoserne blev "hængende". For som han så det, så var diagnoserne et godt redskab til at sætte ord på, hvilken form for hjælp og opbakning, de børn havde brug for. Men hvis det skulle være konstruktivt, så krævede det, at diagnoserne blev brugt dynamisk – som noget, børnene kunne udvikle sig væk fra igen. Men lige så snart der er tale om psykisk diagnoser, så har de det med at blive betragtet som stationære og permanente, i stedet for et periodevist "arbejdsredskab".
Nogen gange kan det undre, hvordan vi som samfund kan bevare så stor et tabu overfor psyken og psykiske problemer. Specielt når vi tænker på, at det faktisk bliver mere og mere normalt, at mennesker har nogle perioder, hvor de har det psykisk dårligt. Og netop tabuet er den allerstørste hindring for at forebygge psykisk ustabilitet og problemer. Der er noget skræmmende selvforstærkende ved den tendens, der foregår i vores samfund.
Hvorvidt psykisk sygdom og ustabilitet kan forebygges og måske helbredes, afhænger i høj grad af hvilken samfundsnormal, mennesker skal helbredes til at passe til? Og i et samfund hvor mange af dem (os), der kommer til at opleve, hvordan det er at brænde sammen med overbelastning og stress, er mennesker, der ellers normalt er mentalt "stærke" og vant til at have mange bolde i luften – så bliver den samfundsnormal svære og svære at leve op til. For flere og flere mennesker.
Det retning man bør gå – set med forebyggende og helbredende øjne – er åbenhed og accept af, at vi som mennesker også har en psyke. Nogen gange kan vi få for meget – på en gang. Så bliver vi nødt til at have "en pause", for lige at "trække vejret" – og "læsse lidt af". Jeg kommer også til at tænke på noget, jeg engang hørte omkring nogle nødhjælpsarbejdere. De blev spurgt, hvordan de bar sig ad med at holde til at se så meget menneskelig lidelse og elendighed. Om de blev immune overfor det? Det gjorde de ikke. Men de var gode til løbende at tale med hinanden, om det de oplevede – og hvordan de havde det med det. Så de bearbejdede hele tiden løbende indtrykkene med hinanden – gennem samtaler.
Psyken og psykisk sundhed handler ikke om at være usårlig, perfekt og sej. Tværtimod. Det handler om at hvile i sig selv i en accept af og åbenhed om, at det lige netop er det, man ikke er: Usårlig, perfekt og sej…
Og den helbredende og forebyggende "mirakelkur" – når det gælder psyken og psykisk sygdom? Ja – tag lidt ved lære af den unge mand, der er blevet helbredt for sin skizofreni og de nødhjælpsarbejdere, der ser og oplever meget i det, de kommer i kontakt med. De har noget vigtigt og lærerigt at fortælle – om psykisk sundhed og trivsel…
…
» Antallet af alvorligt stressede stiger…
» Flere får hjerneskader som følge af stress og depression…
» Psyken og psykisk sygdom…
…
…
Se eventuelt kommentarer på siden: Ullas Vinkler…
SvarSlet