Synliggørelse af særlige gruppers særlige behov er til tider en nødvendighed for at fremme livsvilkårene for de pågældende grupper. Men det er samtidig med til at stigmatisere gruppen med et specielt "stempel" i forhold til den øvrige befolkning.
Et "stempel" – der kan have en negativ effekt på gruppens tilhørsforhold til resten af samfundet.
Egenkultur – et fristed for egne værdier
Det kræver altid et ekstra personligt overskud at være NY i en sammenhæng.
Det kræver også altid et ekstra personligt overskud at være ANDERLEDES end normen i en sammenhæng.
De fleste har oplevet at være NY i en sammenhæng – og ved – hvordan det er at skulle forholde sig til andre menneskers vaner og indgroede "selvfølgeligheder".
Mange har oplevet at være ANDERLEDES i en situation og sammenhæng – og ved – hvordan det er at blive mødt med en blanding af nysgerrighed, undren og afstandstagen.
For nogen er det ikke kun en oplevelse i en kort periode af deres liv.
For nogen er det et generelt vilkår.
Behovet for en egenkultur virker derfor meget letforståeligt. Et fristed hvor normer, omgangform og "selvfølgelighederne" ligner ens egne.
Misforstået integrationsforståelse?
Er det stigmatiserende element ved minoriteters egenkultur mest af alt et udslag af en misforstået integrationsforståelse?
En integrationsforståelse der bunder i illusionen om, at ligeværdighed mellem mennesker handler om millimeterretfærdighed – og et pragmatisk kompromis af lige og ens personlige livsværdier?
En manglende evne til at sortere mellem de fælles kollektive grundværdier – og de individuelle personlige livsværdier?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar