Det virker meget absurd, når politiske diskussioner baserer sig på den grundantagelse, at den fremtidskatastrofe, der venter lige om hjørnet – er mangel på arbejdskraft.
Hvor skulle den mangel dog komme fra?
Er der mangel på arbejdskraft i Danmark? Nej – tværtimod.
Er der mangel på arbejdskraft i EU? Nej – tværtimod.
Er der globalt set mangel på arbejdskraft? Nej – tværtimod.
Vi lever i en globaliseret verden. Arbejdskraftreserven er global.
Skal vi på sigt nærme os nogle ydre vilkår, der kan give mangel på arbejdskraft i Danmark – skal vi starte med at melde os ud af EU. Dermed vil vi genvinde de indenrigspolitiske styringsredskaber på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område, som vi har solgt til medlemskabet af EU. Så ville vi blandt andet kunne devaluere kronen og styrke konkurrenceevnen på eksportmarkederne. Vi ville kunne forfordele danske virksomheder og lokal dansk arbejdskraft ved de store offentlige projekter – som ikke længere vil være bundet af at skulle i EU licitation. Så kunne der måske på sigt opstå et problem, der handler om mangel på arbejdskraft i Danmark.
Men ellers – så er det utopi at tro, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark.
Mangel på arbejdskraft kan ikke være et argument for at afskaffe efterlønnen. Argumentet må være, at det er en dyr ordning. Det er billigere for samfundet at sænke pensionsalderen.
Der kan heller aldrig være fornuft i at sætte arbejdstiden op. Det øger jo ikke lønpuljen – men vil bare presse flere ud i ledighed. Der vil være mere fornuft i at sætte arbejdstiden ned, og dermed skabe en bedre fordeling af det arbejde, der er til rådighed.
Som verden ser ud nu – så er det største problem på arbejdsmarkedsområdet – både nu og i den nære fremtid – at der er og bliver en stor mangel på arbejde. Og udfordringen bliver at finde frem til en god fordeling af det arbejde, der er – for at undgå en alt for stor social ubalance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar