Underligt at leve i et samfund, hvor galt skal være meget grelt, før det bliver taget alvorligt.
Jeg tænker på alle de navlepillende og useriøse kurser for ledige, som der endelig er blevet sat en stopper for. Det blev trods alt for meget for for mange, da ledigheden eksploderede, og mere ressourcestærke grupper blev ramt af ledighed.
Det er typisk dansk. Fuldstændig groteske forhold kan eksistere i årevis, så længe det ”kun” går ud over en begrænset gruppe.
En gruppe som kan devalueres som lidt dårligere mennesker, end alle andre.
En gruppe som nok trods alt selv er skyld i det alt sammen.
En gruppe som kan stemples som håbløse, asociale og ligeglade med alt alle og det hele – trods alt det der bliver gjort for dem.
Kritikken af socialt belastede forhold bliver først taget alvorligt, når problemerne rammer massivt og bredt.
Gennem årerne er der utrolig mange, der er blevet ”krabbet” godt ned under gulvbrædderne, af den klientskabende ”hjælp”, ledige har været udsat for. Det har også medført, at der er nogen, der er kommet til at sidde godt fast i det system.
Trist, at der skal en finanskrise til, før alvoren trænger ind. Uden den – havde det system formodentlig fået lov til at køre videre i den samme rille.
Intet er så skidt – at det ikke er godt for noget…
Hvilke øvrige ”katastrofer” må vi så håbe – rammer ”de rette”? Hjemløshed? Sygdom? Invaliditet?
Det er et socialt og menneskeligt fattigt samfund, der ikke er i stand til at takle problemer i den forebyggende fase – i det små. Når det stadig kun er en begrænset gruppe mennesker, der bliver ramt af problemerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar