”Det er noget andet, når det er dine egne børn”. Mette Frederiksen fik mange huk for den holdning og udtalelse, da hun valgte at flytte sine børn til en privatskole.
Jeg synes, hun burde hædres – og hendes ”guldkorn” fremhæves som et godt eksempel, når det gælder diskussioner om sociale forhold i Danmark. Det er noget af det mest fornuftige, der er sagt i dansk politik gennem lang tid. For det er jo noget ganske andet, når det er en selv.
Der gik ligesom hul på en ”sidelinje frelst byld” – hvor mange problemer i alt for vid udstrækning er blevet syltet, med en appel til mennesker om at være personligt opofrende, for at bevare de offentlige servicetilbud. Det gælder folkeskolerne, sundhedsvæsnet og hjemmeplejen.
Det er noget andet, når der er dig, der er patienten, der kommer til at kratte for at få hjælp. Det er noget andet, når det er dine egne børn, der ikke trives i skolen. Det er noget andet, hvis det er nogen, du kender og holder af, der bliver ”glemt” af hjemmeplejen. Det er noget andet – når problemerne kommer tæt på dig selv og dine nærmeste.
De fleste ønsker det bedste for sig selv – og dem de holder af. Der er ikke noget negativt i, at de, der har de økonomiske ressourcer til det, vælger at købe sig til det bedste af det bedste.
Problemet er ikke, at mange vælger at købe sig til bedre tilbud i det private regi. Problemet er, at det er attraktivt at gøre det. Uanset hvor mange penge mennesker har, så tror jeg, det vil være et fåtal, der valgte at bruge deres penge på private tilbud, hvis det offentlige tilbud var helt fantastisk godt.
Jeg synes, det vil være et alvorligt tilbageslag for den generelle velfærd i Danmark, hvis ikke de offentlige servicetilbud bliver mere attraktive og velfungerende, end det er tilfældet i dag.
Håber at Mette Frederiksens ”Guldkorn” kan blive begyndelsen på en anden dagsorden – hvor problemerne bliver taget noget mere alvorligt, og opfattet som noget der skal gøres noget konkret og håndgribeligt ved…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar