Udredningskulturen og jagten på de politisk korrekte løsninger

For godt en uges tid siden så jeg DR1 dokumentaren den sorte boks – om stadiondrabet i Aalborg, hvor en kun 15 årig udsatte en tilfældig mand for et så voldsomt overfald, at han døde af det.

Dokumentaren viser en social glidebane, der startede, da drengen var omkring de 11 – og som udviklede sig i mere og mere voldsom retning – med stoffer og vold. Han var kendt af systemet – var under ”social udredning” – og fik også nogle forskellige skole- og netværkstilbud, som ikke holdt ret længe.

For et par år siden var en anden problemstilling op at vende i medierne, som gjorde stort indtryk på mig. Den handlede om et lettere udviklingshæmmet kvinde, der blev godkendt til behandling mod barnløshed – blev gravid, fik barnet – og fik barnet tvangsfjernet umiddelbart efter fødslen, fordi man fra de sociale myndigheders side vurderede, at hun og hendes mand ikke var egnede som forældre.

I begge forløb handlede alle implicerede parter juridisk og politisk korrekt – men konsekvenserne er jo dybt ulykkelige.

Det rejser nogle spørgsmål til vores udredningskultur, og behovet for at være politisk korrekt og arbejde med principielle løsningsmodeller i håndteringen af sociale problemer.

De mennesker, som ovenstående eksempler handler om, blev jo ”usynlige” i deres egen ”sag”. Der foregik en helt masse i forskellige sammenhænge – med deres cpr. nummer – men ikke med dem som mennesker.

Det er det moderne samfunds dilemma og begrænsning – der er ikke nogen, der er nogens bord. Og skal ansatte indenfor de forskellige myndighedsinstanser beskytte dem selv, så skal de være meget regelrette. Og skal vi som samfundsborgere have en vis beskyttelse af vores privatliv – så har vi også brug for, at ansatte indenfor de forskellige myndighedsinstanser har begrænsninger på hvad de må og kan.

Vi lærer at beskyttelse af os selv som individer, er det samme som regler og upersonlig stillingtagen.

Men det er de samme elementer, som vi bruger som beskyttelse, der spænder ben for vores evne til at reagere med etikken, moralen og medfølelsen.

Med Piet Heins ord: ”Mennesket er det dyr, der selv slår de streger, det selv falder over”.