Der er grænser for hvor meget vi mennesker kan rumme af katastrofer, som vi skal være i alarmberedskab overfor.
Mange af de katastrofenyheder vi bliver udsat for – dør ud med tiden. Det er døgnfluer. Og efterfølgende kan det diskuteres, om det var relevant at blæse problemerne op i det niveau, som det blev gjort.
Svineinfluenzaen viste sig at være ude af proportioner. Den var smitsom men ikke livsfarlig.
Nu er der diskussioner om vulkanasken var så risikabel for flytrafikkens sikkerhed – som det blev gjort til.
De første skuddramaer på åben gade – rystede virkeligt. Det gjorde de næste også. Men nu er det blevet en del af det danske gadebillede. Vi kan ikke chokeres lige meget hver gang. Det er stadig forfærdeligt – men ikke rystende.
Hver gang der kommer nye katastrofer på dagsordenen – glemmer vi de gamle. Vi flyder fra katastrofe til katastrofe – og i morgen er det hele glemt.
Det flytter grænserne for det acceptable, når vi overmættes af katastrofer. Det er uheldigt – for så mister vi evnen til at handle på det – og tage det alvorligt. For sådan er verden jo.
Det flytter også grænserne for, i hvor høj grad vi tager hverdagsproblemerne alvorligt. Er det vigtigt at mange almindelige mennesker går og har det lidt skidt? Det er jo ikke så interessant og spændingsmættet som de store katastrofer, der kan rydde forsiderne i nyhedsmedierne…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar