H.C. Andersens eventyrlige og udødelige livsværk, rummer en livsvisdom og indsigt i den menneskelige natur, der gør hans eventyr evigt aktuelle. I mange af hans fortællinger, kan vi finde paralleller til mange af de nutidige problemstillinger, der eksisterer i vores samfund.
Finanskrise - verden er på den anden ende. Så gik gassen af den varme luft. Det går hårdt ud over mange, der har satset mange af deres økonomiske ressourcer og fremtidsvisioner på de næsten uendelige vækstmulighederMen der er nogen, der har villet ladet sig bedrage. Forargelsen og forurettelsen var stor da forretningsverdens superstjerne Stein Bagger, der var blevet hærdet med diverse priser for sit store innovative forretningstalent - viste sig at være en fusker.
Snyd, bedrag og kriminalitet er altid kritisabelt. Men hvis verden vil bedrages, så bliver den det. Der vil altid være en Stein Bagger, der ikke kan stå for fristelsen til at dyrke sine muligheder for succes - når der ligefrem er nogen, der klapper i hænderne af begejstring over det.
Det er muligt at bedrage i stor størrelse - hvis du er god til at appellere til menneskers behov for at tro på det fantastiske. Det er det, Stein Bagger er et eksempel på. Lad os huske ham for det. Den innovative forretningsmand, der havde evnen til at skabe en succes ud af ingenting, med ingenting - absolut ingenting.
H.C. Andersens eventyr om Kejserens nye klæder - har fået en nutidig og moderne version...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar